Udredning af ADHD hos voksne i speciallægepraksis

1. Indtil ICD-11 indføres i Danmark bør de diagnostiske kriterier som anført i Diagnostic and Statistical Manual, 5. udgave (DSM-5) anvendes til diagnostik af voksne, men diagnose efterfølgende kodes i henhold til ICD-10 (D)

2. Ved klinisk mistanke anbefales det at spørge ind til betydende funktionsnedsættelse og/eller konsekvenser af de beskrevne ADHD-relaterede symptomer, såvel aktuelt som tidligere, i flere situationer; f.eks. arbejde/uddannelse, familie/parforhold, fritid/hobby, sociale kontakter, selvværd/selvtillid (D)  

3. Ved klinisk mistanke om ADHD anbefales det at spørge ind til om symptomer har været vedvarende til stede fra før 12-års alderen (D)  

4. Ved mistanke om ADHD anbefales det at anvende specifikke symptomspørgeskemaer til ADHD hos unge og voksne, som f.eks. ADHD-RS eller ASRS v1.1. Symptomspørgeskemaer er dog ikke i sig selv diagnostiske (D) 

5. Det anbefales at foretage en vurdering af tilstedeværelse af anden psykisk lidelse, herunder især angstlidelser, affektive lidelser og misbrug (D)   

6. Det anbefales at vurdere tilstedeværelse af somatisk lidelse og mangeltilstande, der kan give kognitive vanskeligheder eller træthed, herunder søvnforstyrrelser (D)   

7. For at sikre bedst mulig visitation anbefales en vurdering af sværhedsgrad af ADHD-symptomer samt grad af funktionspåvirkning og en vurdering af samlet sværhedsgrad herunder af eventuel komorbiditet (D)

8. Udredningen af ADHD hos voksne bør ikke foretages isoleret, men kun ved samtidig vurdering af øvrig psykopatologi, somatik, udviklingsanamnese og psykosociale belastninger (D)  

9. Der bør optages en bred udviklingsanamnese. Pårørende, eller andre der kan give relevante oplysninger om patientens livsforløb (f.eks. skole/uddannelsessteder), bør inddrages i det omfang det er muligt og acceptabelt (D) 

10. Der bør foretages en systematisk psykopatologisk vurdering dækkende diagnose-kapitlerne F0-F9 i ICD-10 ved erfaren og kvalificeret læge eller psykolog (D)  

11. Der bør optages en somatisk anamnese, herunder især med fokus på tilstande, der kan give kognitive vanskeligheder eller medføre risiko ved eventuel behandling (D)   

12. På konkret mistanke om komorbid somatisk lidelse bør der foretages en somatisk og/eller neurologisk undersøgelse (D)  

13. Det er god praksis at vurdere patientens generelle begavelsesniveau (D).  

14. Udredningen af ADHD-symptomer bør foretages ved semistruktureret diagnostisk interview rettet specifikt mod ADHD-symptomatologi, f.eks. ved anvendelse af DIVA-5 eller tilsvarende. Pårørende, der har kendt patienten siden barndommen, bør hvis muligt inddrages i udredningen. Det samme gælder personer, der kan give supplerende oplysninger om patientens aktuelle symptomer (D) 

15. Neuropsykologisk undersøgelse, herunder computeriserede kognitive opmærksomhedstests, kan i nogle tilfælde have en værdi som supplerende undersøgelser, men er ikke i sig selv diagnostiske (D)   

16. Patientens funktionsniveau bør dokumenteres på centrale områder, f.eks. familie/relationer, arbejde/uddannelse, færdigheder, selvforståelse, socialt og risikoadfærd (D)  

17. Speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri eller speciallæge i psykiatri skal afgøre hvorvidt der er indikation for farmakologisk behandling (D) 

18. Der bør i journalen foretages en fyldestgørende beskrivelse af undersøgelsen og den diagnostiske proces, herunder overvejelser omkring funktionsniveau og hvorfor eventuelle komorbide lidelser ikke bedre kan forklare symptomerne (D)   

19. Betydelige afvigelser fra den diagnostiske proces, de diagnostiske kriterier eller generelle anbefalinger bør dokumenteres i journalen (D)